LogoDa logoet til Jelling Bryghus blev designet, blev Jelling-bægeret valgt som udgangspunkt. Et lille sølvbæger smykket med sammen-slyngede dyr. Bægeret blev fundet i 1861 i et plyndret gravkammer af træ i den nordligste af de to jellinghøje, rejst af Kong Gorm den Gamle over hans dronning Thyra Danebod. Ved nærmere studie af bægerets udsmykning fremkom et mønster, der ved yderligere bearbejdelse fremtræder som et unikt ølglas - og dermed et unikt logo. |
![]() |